Salgs- og leveringsbetingelser

1. TILBUD, AFTALE OG PRIS

Tilbud er bindende for grafikagenten.dk i 3 dage fra tilbuddets dato. Aftale er indgået, når bestillerens accept er modtaget af grafikagenten.dk. Indgår der preview/korrektur i forhold til aftalen er tilbuddet først bindende, når bestilleren har godkendt dette.

Alle priser er ekskl. moms.

Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud gældende niveau for lønninger, materialepriser og øvrige omkostninger.

Ud over den tilbudte eller aftale pris, er GrafikAgenten berettiget til at kræve betaling for:

  • Arbejde, der påløber som følge af, at det grundmateriale bestilleren har givet grafikagenten.dk, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuld eller der foretages rettelser i det leverede materiale, efter arbejdet er påbegyndt. Overstiger prisen for dette arbejde 950 kr. orienterer grafikagenten.dk inden arbejdet igangsættes.
  • Overarbejde eller andre omkostninger, som aftales med bestilleren efter aftalens indgåelse.
2. LEVERING

Levering finder sted på den med bestilleren aftalte tid. Er ingen sådan leveringstid aftalt, finder levering sted, når GrafikAgentens arbejde er færdigt.

Forsinkes eller forhindres levering på grund af nogen af bestillerens handling eller undladelse, har GrafikAgenten.dk ret til en tilsvarende forlængelse af leveringstiden eller til at hæve aftalen. Skulle en begivenhed som ovennævnte bevirke, at opfyldelse af grafikagentens.dk leveringsforpligtelser fordyres for grafikagenten.dk er GrafikAgenten forpligtet til at gennemføre disse, hvis bestilleren erklærer at skadesløsholde grafikagentens.dk ved betaling af den af grafikagentens.dk beregnede merpris.

Al forsendelse sker for bestillerens regning og risiko.

Alle leverancer bliver afsendt fra underleverandører direkte til bestillers angivne adresse. Der leveres ikke til Færøerne, Grønland og udlandet.

Leveringsomkostninger tillægges faktura.

3. BETALING

Er bestillerens forhold årsag til, at en aftale ikke kan gennemføres kontinuerligt, er GrafikAgenten berettiget til delvis fakturering. GrafikAgenten afregner betaling udelukkende med efterfølgende faktura. Er der fragtomkostninger i forbindelse med bestillingen tillægges disse omkostninger fakturaen. Betalingsfristen for faktura er netto 8 dage, medmindre andet er aftalt. Der påløber rente fra forfaldsdagen med 2% pr. påbegyndt måned.

På GrafikAgentens anmodning er bestilleren til enhver tid forpligtet til at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling. Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, er GrafikAgenten forpligtet til at friholde bestilleren for enhver udgift forbundet hermed.

Der er ingen salg til private. GrafikAgenten handler kun med erhverv, som er CVR-registreret.

4. EJENDOMSFORHOLD
Samtlige varer fra GrafikAgenten – forbliver til endelig betaling af samtlige fordringer GrafikAgentens ejendom.
5. EJENDOMSRET OG OPHAVSRET M.V.
Previews/korrektur, layout, rentegning, tekstforslag, skabeloner o.l. uanset med hvilket teknik disse er fremstillet og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører GrafikAgenten og må ikke uden GrafikAgentens godkendelse overlades til tredjemand.

Hvad GrafikAgenten har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til brug for leverancen, det være sig forarbejdet eller mellemprodukter, såsom arbejdsfiler og grafiske produkter, uanset med hvilken måde de opbevares, er GrafikAgentens ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret. Dette gælder også, selvom det tilvejebragte er faktureret separat.

6. FORSINKELSE
Er der forsinkelser, er bestilleren med det af pkt. 2 og 3 følgende forbehold berettiget til at hæve aftalen, hvis han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker på nøjagtig bestemt tid.
7. MANGLER
GrafikAgenten har intet ansvar for fejl, som bestilleren ikke skriftligt har rettet i korrektur. E-mails med korrektur opbevares i højest to år, hvorefter de slettes. Mindre afvigelser fra godkendte previews eller aftalt specifikation berettiger ikke bestilleren til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte.

GrafikAgenten forbeholder sig ret til at under/overlevere med op mod 10% af bestilt oplag, uden regulering af faktura.

Viser leverancen sig at være mangelfuld, er bestilleren forpligtet til straks at reklamere herover. Undlades reklamation eller reklamerer bestilleren ikke inden 8 dage fra levering har fundet sted, mister bestilleren adgangen til at gøre manglen gældende. GrafikAgenten er berettiget til at afhjælpe en mangel, hvis dette kan ske inden rimelig tid.

8. ANSVAR
I tilfælde af forsinkelse af – og i tilfælde af – mangler ved det leverede har GrafikAgenten intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen, i tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art og i øvrigt enhver omstændighed, som GrafikAgenten ikke er herre over, såsom brand, vandskade, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden force majeure situation.

Forsinkelse eller mangelfuld leverance omfattet af den omhandlende ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.

I tilfælde af forsinkelse eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter GrafikAgenten ikke for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af bestillerens retsforhold over for trediemand, jf. dog pkt. 9.4.

GrafikAgenten har intet ansvar for bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager GrafikAgenten sig ansvar overfor tredjemand i anledning af bestillerens manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemands tilkommende rettigheder, holder bestilleren GrafikAgenten skadesløs for et sådant ansvar.

GrafikAgenten har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer, o.l. som ikke er GrafikAgentens, men som er overladt til denne af bestilleren med henblik på opbevaring, herunder opbevaring af arbejder, GrafikAgenten. GrafikAgenten er dog ansvarlig såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom adfærd udvist af GrafikAgenten eller dets underleverandører. Bestilleren må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang. Hvis materiale ønskes retur, skal der gøres klart opmærksom på dette ved levering af materialet – hertil skal det leveres med frankeret returemballage.

9. UNDERLEVERANDØRER
Fysiske varer er udelukkende udført hos underleverandører.
10. PERIODISKE SKRIFTER
Hvis der med bestilleren af periodiske skrifter ikke er truffet anden aftale, gælder en opsigelsesfrist af 3 måneder for måneds- og kvartalsskrifter og 6 måneder for uge- og 14 dages skrifter.
11. KØBELOVEN
Dansk Lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.
12. TVISTER
Opstår der i anledning af leverancen tvivl om varens kontraktmæssighed m.v. er det vores ret at vælge, om tvisten skal afgøres ved voldgift eller ved de ordinære domstole. Skal sagen føres ved domstolene, skal sagen anlægges ved GrafikAgentens værneting uden hensyn til, hvor køber bor eller opholder sig. Hvis sagen skal afgøres ved voldgift, etableres voldgiftsretten efter reglerne i “Almindelige Betingelser For Arbejder og Leverancer 1992” §47. Syn og skøn etableres efter reglerne “Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer 1992” §45. Herudover af AB 92 ikke vedtaget vore leverancer.
13. E-MAILMARKEDSFØRING

Som kunde hos GrafikAgenten kan din email-adresse blive brugt i markedsføringsøjemed. Din mailadresse vil aldrig blive videregivet eller solgt til tredjemand.

Du modtager kun information fra GrafikAgentens omhandlende relevante produkter. Der udsendes maksimalt nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig e-mailservice på adressen: ordre@grafikagenten.dk.

Oplever du problemer med din afmelding eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til ligeledes at skrive til ordre@grafikagenten.dk.

14. PERSONDATA
Bestillerne indestår for, at oplysningspligten i henhold til persondataforordningen over for de registrerede personer i det materiale, der skal anvendes for GrafikAgentens løsning og efterfølgende opbevaring af opgaven hos GrafikAgenten er iagttaget.